"Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte mange større Kammerater, baade Gran og Fyr; men det lille Grantræ var saa ilter med at voxe; det tænkte ikke paa den varme Sol og den friske Luft, det brød sig ikke om Bønderbørnene der gik og smaasnakkede, naar de vare ude at samle Jordbær eller Hindbær.“

Sådan starter eventyret om Grantræet, der blev offentliggjort første gang den 21. december 1844. I eventyret følger vi et nyplantet grantræ, som ikke kan vokse hurtigt nok og blive voksen.

Grantræet har ikke tid til at fordybe sig i sine omgivelser og de ting, der sker omkring det. Hvad enten det er børnene, dyrene eller fuglene, der fortæller historier ved træets fod eller i grenene.

Livet passerer forbi. Det bliver fældet, stadset ud og placeret i den fornemme stue på gården. Da julen er overstået, bliver det stribbet for guld og glimmer og placeret på loftet, hvor det når at fortælle loftsmusene en historie, inden det sygner hen – for til sidst at blive skåret i stykker og smidt i ovnen.